• Gratis fragt over 399 kr.
  • 2-3 dages levering
  • Produceret i Danmark
  • Udviklet af historiker

Grundtvigs Kirke

Grundtvigs Kirke er det man kan kalde for en vaskeægte Instagramdarling, og det er ikke så sært. Kirkens enestående beliggenhed på Bispebjerg Bakke med den lave bebyggelse omkring Utterslev Mose får den til at syne monumentalt i landskabet, og vækker lignelser til middelalderens katedralbyggerier i Europas højland.

Kirken er dog alt andet end middelalderlig. Faktisk er den ganske ung. Dens historie starter d. 8. september 1921 hvor grundstenen til byggeriet blev lagt. Datoen var ikke en tilfældighed. Det var nemlig på N.F.S. Grundtvigs fødselsdag, nationalklenodiet som kirken er opkaldt efter. Det var arkitekten Peder Vilhelm Jensen Klint, der under en idekonkurrence i 1912-1913, fik tanken at dedikere et kirkebyggeri til Grundtvig. Kirken hed også først Grundtvigs Minde Kirke, men blev senere forkortet til Grundtvigs Kirke.

Som en dansk udgave af katedralbyggeriet i Ken Follets roman ”Jordens Søjler”, var hele tre generationer af bygmestre inde over selve byggeriet af Grundtvigskirken. Peder Klint døde inden kirken stod færdig, og sønnen arkitekt Kaare Klint, overtog efter faderens ønske arbejdet med at færdiggøre hvad han havde sat i værk. Kaare Klints Søn, Esben Klint, kom til at stå for de sidste arbejder på kirken og blev derfor sidste led i det berømte og unikke kirkebyggeri.

Selve kirken er opført i datidens populære nyfortolkning af gotikkens landsbykirker, som det sidste storbyggeri af sin slags. Gotikkens arkitektoniske udtryk kan lettest beskrives som skarp, spids og kantet. Tillige følger kirkens målforhold og proportioner gotikkens principper, hvor selve det guddommelige skal indfindes i den symmetri og harmoni, der karakteriserer kirkens form. Kirkens tårn på 49 meter blev taget i brug som kirkerum i 1927 og i foråret 1928 blev opførelsen af krypt og hovedskib påbegyndt. I 1940 stod kirken færdig.

Andre blogs

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital blev indviet den 19. september 1913 og blev i sin tid betragtet som et af verdens mest moderne hospitaler. Hospitalet er ikke bare en arkitektonisk perle, det har også lagt kulisse til nogle af den nyere danmarkshistories største begivenheder som Den Spanske Syge og redningen af de danske jøder under besættelsen. ...
Læs mere

Emaljehaven

Boligbebyggelsen Emaljehaven ligger på emaljefabrikken Glud & Marstrands gamle fabriksområde i Københavns Nordvest-kvarter, langs Rentemestervej og Frederiksborgvej. Med Emaljehavens moderne arkitektoniske udtryk, er det svært at forestille sig, hvordan der på området tidligere har ligget en af landets mest virksomme fabrikker, men boligbyggeriets navn står som minde fra en tid, hvor Nordvest-kvarteret, var industriens epicenter. Selvom navnet Glud & Marstrand for mange måske er ukendt, så vil de fleste huske fabrikantens varemærke, nemlig den ikoniske kaffekande ”Madam Blå”. ...
Læs mere

Søgning

No menu found.